Hvorfor Momsi AI findes

Min mor

Min mor er mor, hustru og farmor. Da jeg var barn, var det hende, der sørgede for varm mad på bordet, smurte madpakker og en god godnathistorie, før vi skulle sove. Hun har altid været kærlig og varm. Det er hun stadig.

Da noget ændrede sig

Sidste år fik hun diagnosen Alzheimers. Men ikke den form, de fleste kender, hvor hukommelsen bliver ramt først. Hun har PCA, en sjælden form, der først rammer hjernens evne til at forstå det, øjnene ser.

Hun kunne ikke længere læse. Hun kunne ikke finde ting i skuffer og skabe. Selv at tænde for tv’et blev svært. Hun, der havde læst så mange godnathistorier for os, kunne nu ikke selv læse et brev.

Det, vi prøvede

Vi prøvede mange ting for at gøre hendes hverdag lettere. Stemmeassistenten på hendes telefon kunne ikke holde styr på kalenderen eller hjælpe med det, hun så gennem kameraet. Kommunen tilbød hjælpemidler, men det var tre forskellige apparater, og de passede ikke til hende. Andre apps var for indviklede, havde robotagtige stemmer og kunne kun klare en enkelt ting hver.

Vi kunne ikke finde en løsning, der dækkede hendes behov, og som var brugervenlig.

Så jeg byggede en selv

Jeg er ikke udvikler, og jeg er ikke forretningsmand. Jeg har en baggrund i marketing i softwarevirksomheder og kan godt lide at nørde med AI i min fritid. Så jeg gik i gang med de AI-værktøjer, som alle har adgang til.

I starten var det meget prøv og fejl. Men lidt efter lidt blev den bedre, og den blev bygget til præcis det, min mor har brug for.

Hverdagen nu

Nu har hun sin egen hjælper på telefonen. Den kan se gennem kameraet og kender hendes kalender, noter og instrukser. Hun skal ikke rundt i menuer. Hun trykker på én knap og taler.

Indkøb var et af de første steder, det for alvor gjorde en forskel. Hun kunne lave sin huskeseddel ved at tale, og i supermarkedet kunne hun selv finde varerne på hylden og få læst prisskiltene op.

Hun kan også få læst avisen højt igen, tjekke datoen på mælken og blive mindet om børnebørnenes fødselsdage. Det har givet hende noget af den selvstændighed tilbage, som sygdommen tog.

Hvor jeg står nu

Jeg delte historien på LinkedIn, og TV 2 skrev en artikel om den (åbner TV 2 i en ny fane). Siden har jeg fået mange beskeder fra pårørende, fagpersoner og folk, der selv har nedsat syn. Mange beskriver præcis de samme udfordringer, som vi har haft derhjemme.

Derfor undersøger jeg nu, om og hvordan appen kan blive tilgængelig for andre. Det er også min mors ønske. Men det skal gøres ordentligt, med styr på persondata, sikkerhed og meget mere, så jeg kan ikke love noget endnu.

Bliver det til noget? Det er svært at sige. Men hvis jeg kan hjælpe andre, er det værd at prøve.

Kan du hjælpe?

Jeg tager gerne imod hjælp og gode råd fra plejecentre og andre, der arbejder med ældre, udviklere, jurister med erfaring i GDPR og sundhedsdata, dem der kender til fonde og støtte, og erhvervshuse eller andre, der kan give gode råd.

Kristian